Sex fik fugle op at flyve
23. oktober 2008
Det var sexlivet og ikke ønsket om at flyve, der fik fuglene på vingerne. Det viser fundet af verdens hidtil ældste fjerklædte dinosaur.

Af Rasmus Kragh Jakobsen

Kinesiske forskere har fundet den hidtil ældste fuglelignende dinosaur. Dyret havde fjer, men de blev ikke brugt til at flyve med. Derimod tyder det på, at de første fjer kom til verden for at hjælpe dyrene med sexlivet.
Den fjerklædte dinosaur levede i det nordlige Kina for op mod 168 millioner år siden.
Den var på størrelse med en due og bar en slags proto-fjer over hele kroppen, men havde ingen svingfjer eller andre tegn på, at den kunne flyve. Derimod havde den fire meget markante halefjer, hver så lange som dyret, der minder meget om de opvisningsfjer hos moderne fugle, som de bruger i kampen om parringspartnere (som hos påfugle).
»Det ser ud til, at opvisningsfunktionen af fjerene udvikledes inden flyvefjer og dermed er oprindelsen af fugles flyvning mere kompliceret end vi anede,« siger studiets førsteforfatter Fucheng Zhang fra Kinas Videnskabelige Akademi i Beijing.

Fundet af bonde
Fundet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.
På Statens Naturhistoriske Museum i København siger palæontolog Bent E. K. Lindow, at »det er spændende ny information og endnu en brik til puslespillet om fjerenes udvikling, som man faktisk først er begyndt at undersøge indenfor de sidste 10 år.«
Det flotte fossil blev fundet af en lokal bonde i Daohugou i det indre Mongoliet og har fået navnet Epidexipteryx hui til ære for den kendte kinesiske palæontolog og kollega til forskerne, Yaoming hu, som døde for nylig af leverkræft kun 42 år gammel.
Isotopundersøgelser af klipperne, hvor fossilet blev fundet, angiver dets alder til 152-168 mio. år.
»Det er mig bekendt de ældst kendte fossile aftryk af de pelsagtige 'proto-fjer',« siger Lindow og peger på, at Epidexipteryx er klart ældre end den berømte øglefugl Archaeopteryx, som levede for ca. 145 millioner år siden, og også meget ældre end de berømte fjerede dinosaurer og fugle fra Kina.

Stamfaderen for alle senere fugle
Siden man opdagede de fjerede dinosaurer, har forskerne ivrigt diskuteret fjerenes funktion - om de f.eks. fungerede som isolerende pels eller var en vigtig del af dyrenes indbyrdes signaler, herunder parringssignaler. I dag er forskerne enige om, at fugle er opstået fra dinosaurer, men med Zhang og kollegers fund er det tydeligt, at de fjer, vi i dag forbinder med flyvning, har en mere kringlet oprindelse.
Selv om Epidexipteryx har tænder, er forskerne ikke i tvivl om, at dyret er en meget nær slægtning til moderne fugle. Den har blandt andet en række sammenvoksede halehvirvler - en gump - som er et træk, der hovedsageligt forbindes med fugle, overarmsknoglen er ligeså lang som lårbensknoglen, bækkenet er fuglelignende og kløerne falder indenfor det spektrum, man kender fra jordlevende fugle.
Epidexipteryx er så at sige så tæt på fuglenes udviklingslinje, som man kan komme uden at være en fugl. Det er derfor yderst interessant, at dyret ikke har nogle svingfjer eller tegn på flyvning, men derimod fire halefjer, der ikke er til at overse.
»Det er to par meget lange, meget mærkværdige halefjer af en slags, der ikke er set før. De fire halefjer har et skaft i midten ligesom nutidige fjer, men deres faner er ikke splittet op og forgrenet, ligesom det ses på senere dinosaurer og fugle,« siger Bent Lindow.

Flyvning ikke fjers primære funktion
Det er selvfølgelig umuligt at vide med sikkerhed, men forfatterne siger, at den mest sandsynlige forklaring er, at halefjerene er opvisningsfjer. Den slags fjer bruges i opvisning og signalering til artsfæller og peger på, at vigtig seksuel selektion har været afgørende - populært sagt demonstrerer hanner overfor hunner, at man er en stærk og levedygtig mage, fordi man kan bære nogle store klodsede og 'kostbare' fjer.
Hvis det er rigtigt, giver det et helt nyt billede af fuglenes flyvning og fjerenes udvikling. I virkeligheden er fjerene udviklet som et vigtigt parringsspil og flyvefjer er en sekundær udvikling, der er kommet senere, når man nu alligevel havde fjerene.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Videnskab.dk